Hvis du graver dybt nok……

Så kommer du ned til kineserne. Kan i huske da man sagde det da vi var børn? Jeg kan nu bekræfte at det ikke passer. Og vi har ellers virkelig forsøgt, vi graver hele dagen, hver dag, og der er ingen kinesere i sigte. Nå, med en indledning der måske ikke er politisk korrekt, så er rigtig meget tid gået med at grave flere sekundære dræn. Og ligesom det har været med så mange andre opgaver jeg ikke har prøvet før, så for jeg en lyn instruktion, og så er det bare i gang med at bruge maskinen. Det er alligevel en speciel følelse, at stå midt på en FW på et anlæg som dette, med svært svedige håndflader, og bare smadre løs med en maskine der virkelig flytter noget jord, uden nogensinde at have brugt en.

Men med som så mange andre ting, er det nemmere end det ser ud, og efter lidt tid, begynder det at glide ganske fornuftigt. Der er dog lang vej endnu vi har lavet 2 helt færdige og 16 mere venter. Det tager især tid, da alt omkring de primære dræn rør skal graves i hånden, og eftersom fornuftigt værktøj, så som en dansk skovl og spade, ikke forefindes i Italien, og vi ikke har en lille gravemaskine, så tager det en evighed. Men hva, så kommer man lidt i form 😉

De fleste klippe opgaver er nu reduceret til ugentlige i stedet for daglige, da græsset er godt på vej helt i dvale. Paspallumen på FW og Tees er gået helt i stå, og oversåningen med en årig rajgræs, har ikke været så stor en succes som forventet. Det er der flere grunde til. Vi kom nok i gang lige det seneste på året. Sorten var en, der ikke var tidligere erfaringer med, sidste år brugte man en alm rajgræs med stor succes, men man ønskede i år ikke at have en græs man skulle af med i foråret igen. Så har der været voldsomt meget regn, lige efter såningen, der har vasket rigtig mange frø rundt, sammen med topdressingen. Og andre steder vokser det simpelthen bare ikke, og ingen ved præcis hvorfor. Men det passer fint tidsmæssigt, da folk er gået i gang med deres juleferie og afspadsering, så vi er kun på 50% mandskab.

Men inden mange drog hjemad, var det tid til en af de helt store begivenheder hernede i år. Den store barberque og fodbold kamp mellem mandskabet. Vejret udgjorde en solid udfordring, så der kom ikke gang i grillen, og pizzaer, snacks, øl og vand blev hentet ind i regnvejret i stedet. Perfekt opvarmning 😉

Da så solen kiggede lid frem igen, var folkene klar. Snakken havde gået hele ugen, Robin havde understreget vigtigheden af sejr, dagligt den sidste uge. Holdene var sat, Fransk/Dansk på den ene side og El Salvador/Spansk på den anden, 5 mod 5. Jeg fik noget af en overraskelse da de andre havde skiftet tøj, og stod i shorts og fodbold trøjer, og ikke mindst regulært fodtøj der kunne bruges til bold. Men intet at gøre ved det, spilles skulle der jo til trods for arbejdstøj og ikke mindst sikkerheds sko.

Kampen bliver fløjtet op, og vi kører på. Vi har fysikken på vores side, men den tekniske fordel ligger hos latinoerne. Helt klassisk, og lige sådan er det med spillet, vi spiller mere som et hold, hvor de er mere individualistiske. Og til en start ser det godt ud for euros, vi spiller os til gode chancer med tålmodighed i opbygningen, og bringer os hurtigt foran 3-0. Den våde sand på banen bringer lidt udfordringer for de teknisk stærke latinoer. Men også for de tunge drenge, vi skøjter rundt, og der er flere dramatiske styrt, uprovokerede ture i hegnet etc. Da vi bringer os foran med 5-0 tager intensiteten til, tacklingerne bliver hårdere og tonen bliver lidt mere aggressiv. De for Italiensk hjælp og sætter Sandro på mål. Sandro og jeg repræsenter den gamle garde, og forsøger begge at dæmpe gemytterne lidt med “Tranquilo, tranquilo” men det hjælper ikke meget. Latinoerne for nu etableret lidt mere konstruktivt spil, og kommer hurtigt tilbage på 5-5.

Nu er der gang i løjerne, folk kæmper som gale, og det går lynhurtigt frem og tilbage. Og så begår latinoerne et gigantisk straffespark, og folk er ved at koge over. Det balancere hele tiden på kanten til at eksplodere. Der er ingen dommer, ingen aftalt tid på kampen, så vi spiller bare løs. Der bliver dog enighed om en pause ved 9-7 til euros, og folk er ved at være godt trætte efter vanvittige 40 min spil. Vi får lige en hurtig bajer, og så er det i gang igen. Nu er tempoet dog gået noget af, og dermed også lidt af dramatikken. Vi for sat spillet fornuftigt op for at spare på kræfterne, og latinoerne bliver trætte af at løbe efter bolden. Det bliver hurtigt 13-8 og vi ligner alle samme hængte katte, hver gang bolden bliver savet ud over hegnet. Ved 14-8 kommer chefen nu på banen, hun vil spille med, og til trods for latinoernes skepsis, viser det sig at hun faktisk spiller god fodbold, og de spiller nu lidt mere holdorienteret. Faktisk scorer hun målet, der lukker matchen med sejr på 15-9 til euros. Folk kan knap gå eller stå, da vi er færdige. Men stemningen er god, og vi får enkelt øl mere, og så begynder det ellers at vælte ned med regn. En herlig dag, med håneretten til os det næste år.

Dagens efter er det selvfølgelig en masse snak om den foregående dags fodbold kamp, men alle er enige om at selv om det blev gået til den, havde det været sjovt. Men der røg da en del stikpiller til latinoerne, der havde været sikker på sejr 😉 Det var så knap så sjovt at fjerne dug fra greens og blæse dem rene, med fødder der føltes som om der var ild i.

Denne uge er gået med at fælde døde træer og rydde krat omkring 6. tee. Der skal skabes bedre plads for både spillere og publikum, til kommende store turneringer. Det er det eneste vi rigtig kan lave indtil frosten går af anlægget. De andre fælder og buskrydder med klinger. Jeg holder mig pænt på afstand og kører det hele væk i stedet. Der er ingen sikkerheds udstyr, til hverken dem det saver med motorsav, eller dem der der buskrydder. Det deltager jeg altså ikke i. Når frosten så er gået af, hopper jeg op på procorren og laver tusindvis af huller i alle de uskyldige FW resten af dagen.

Det var det for nu, jeg rejser hjem på mandag, heldigvis for at vende tilbage 3. Januar. Jeg tænker at lave en enkelt blog post mere når jeg er landet hjemme, en slags opsummering af opholdet indtil videre. Så må vi se om bloggen giver mening under mit andet ophold hernede. Og hernede er det også blevet jul 😉

Og til at fordrive tiden, kan i jo give denne podcast et lyt, med min gode ven Jesper oppe fra Ålborg golfklub, som en af gæsterne. Her er nogle rigtig gode betragtninger omkring hvor vores branche er på vej hen, udfordringerne derved, og fremtiden. Det er interessante emner, som jeg håber vi alle bliver bedre, til at snakke meget mere om fremadrettet.

For nu, rigtig glædelig jul, til jer alle sammen derhjemme.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Regnvejr? Det er bare en byge…..

Beklager mit fravær, der har været meget at se til den sidste tid. Familien hjemme i DK har været ramt af Corona, både sønnike, begge mine svigerforældre, min lillebror og især min kæreste har været meget syg, og døjer stadig med voldsomt med senfølger. Så de varmeste tanker hjem til dem.

Bloggen ændrer nu også lidt format, da nogle opgaver nu er blevet hverdag for mig, og sikkert har været det i mange år, for mange af jer 😉 Så fremadrettet fremhæver jeg opgaver der er nye for mig, eller kunne have interesse for jer, og kommer med lidt betragtninger omkring opholdet generelt.

En dejlig værktøjskasse, den ønsker jeg mig til jul Mike 😉

Fredag blev jeg betroet opgaven med at flytter huller alene. Der kom hurtigt sved på panden, da tempoet skal være lige en tak hurtigere end jeg bryder mig om, både fordi jeg gerne vil præstere gode resultater og derfor bliver lidt nervøs, og fordi jeg ikke kender udstyret. Og så betragter jeg opgaven som værende af yderste vigtighed, og forventer at kunne levere et godt stykke arbejde. Nå ja, og samtidig skulle jeg også rive greens side bunkere 😉 Det gik dog, især da en anden sprang til og ordnede bunkerne, også selvom jeg måtte returnere til hul 15, fordi pinden var sat lidt for tæt på en hældning jeg havde overset, så det ville være så godt som umuligt at kunne stoppe bolden, hvis man kom fra højre bagkant af greenen. Der var også tid til at jeg kunne rette op på hulkoppen på hul 3 og 9, da jeg ikke var helt tilfreds.

Mandag skulle jeg flytte huller på putting og chipping greenen, da vi i weekenden havde besøg af en masse talentfulde italienske juniorer, der syntes det var en fremragende ide, at stå præcis det samme sted og træne 100vis af put. Det er lige lovligt meget at bede græsset om i november, selv i Italien.

Tirsdag drager Lara, Victor og Alejandro til Spanien til deres pendant til vores uge 46. Så nu er det franskmændene der kører showet

Onsdag røg jeg afsted for at klippe teestedsområderne. Og det var jeg bestemt ikke god til, eller hurtig for den sags skyld. Opgaven virker på overfladen simpel, men det syntes jeg bestemt ikke den var. Afstanden mellem tee boksene er nogle steder meget kort, mange steder er der voldsomt stejlt imellem boksene, og endnu flere steder er er det kunne en klippe bredde mellem boksen og den høje rough. Og hvad være var, at det mange steder er svært, hvis ikke umuligt at se hvornår boksen slutter, og enten fairway eller semirough starter, nå ja og så skulle det hele klippes 50/50 og være lækkert da italiensk Eurosport var forbi og lave dronevideoer.

Jeg sejlede rundt, bakkede og kørte fremad, hev og flåede i rattet, og trak i håndtag konstant. Mens jeg hele tiden frygtede for at lave hjulspor på teestederne, især på hjørnerne. Jeg ville også gerne prøve at undgå for meget afklip, så jeg ikke hele tiden skulle af for at blæse. Men intet ville lykkes. Når jeg bakkede op ad bakke, hang klippe leddene hele tiden fast i jorden, så jeg enten fedtede rundt, eller også måtte køre fremad igen, gerne helt ned af bakken. Jeg fandt ingen ro i opgaven på noget tidspunkt, og syntes at kæmpe med det hele dagen. Og for lige at runde af, så fik jeg at vide at jeg var for langsom, da jeg kom retur til gården. Hold da kæft en lortedag.   

Torsdag skulle jeg så klippe resten af teestedområderne, men massiv regn, med torden og lyn sendte os tilbage til GK-gården, der så fik en grundig oprydning. Da det stilnede af, lavede jeg lidt rullegræs arbejde på hul 15, der lider gevaldigt at grave lystne vildsvin.

Grisebasserne graver, som de lyster

Fredag klippede jeg de sidste teestedsområder, jeg havde lovet Robin at være første mand ude af gården og blive hurtigt færdig, da vejrudsigten lover kraftig regn igen, senere på dagen. Og ligesom jeg slukker maskinen, og tager blæseren på ryggen, for at gøre rent efter mig på sidste teested, åbner himlen sig, i det værste skybrud jeg har set længe. Mens jeg blæser, kan jeg se crewet fra de andre huller, der drøner af sted i vild flugt for at komme i tørvejr.

Stædig er man vel, og tænker ”så må man jo blive våd”, færdig det skal jeg være. Jeg løber rundt og blæser færdigt, hopper op på maskinen, da et lyn flænger himlen lige over mig, og et brag som end ikke høreværnene kan dæmpe, nærmest ryster min krop. Inden jeg når ned for enden af hul 15 (250m), på en maskine der nu føles som om den næsten ikke flytter sig, kan jeg mærke vandet igennem bagen af regnbukserne, ved teestedet på hul 7 (500m) giver lufferne efter, og inden jeg når greenen på hul 7 (650m) giver også regnjakken fortabt.

Jeg orienterer mig kort, og ser jeg er absolut eneste mand på anlægget, alt er gråt og vådt, nærmest ud i et, og det både tordner og lyner for fuld musik. Regnen løber ned af mine ben, og ned i mine gummistøvler, selv om jeg har 2 par bukser ud over dem. Jeg kan mærker vand inden under mine høreværn, under min hætte og kasket. Da jeg endelig kommer til gården, kan jeg nærmest ikke komme ned fra maskinen så tungt er mit tøj af vand. Hvem sagde at vejret var godt i Italien?       

Mandag blev min debut med at single klippe tee steder. De klippes for tiden i 18mm, fra hjørne til hjørne. Og med ca. 80 teesteder kræver det 3 mand at gøre det på en arbejdsdag. Jeg elsker at single klippe, en ligetil opgave, men som kræver finesse og koncentration for et godt resultat. Og en af de eneste der ikke kræver walkien limet til øret, så der kan høres lidt musik til arbejdet, herligt.

Tirsdag ramte morgenfrosten så. Indtil den var lettet stod den på træfældning og oprydning bag 6. teested og så 1. cut klipning resten af dagen.

Fredag var der travlt, torsdag havde budt på en afsindigt regnvejr og så godt som alle bunkere var voldsomt medtaget, så det var alle mand afsted for at ordne skylle render. Hårdt arbejde med skovlene, men også hyggeligt da vi var mange om det samme arbejde, så vi også fik snakket en hel del, mest om greenkeeping, men også alt muligt om forskellighederne i de lande vi kommer fra, vi er jo en broget flok hernede. Ecuador, El Salvador, Frankrig, Spanien, Italien og Danmark er repræsenteret.  

Mandag gik vi så i gang med et større projekt. Der skal laves en masse sekundære dræn, da vi har store problemer især på bag 9. Dimensionerne på rørene i mange FW brøndene er for små, samtidig med at underlaget under det øverste lag vækstjord er fuld ad ler. Og med de mængder regn der kommer især i efteråret, duer det slet ikke. Så vi er i gang på hul 15 lige nu, som i kan se på billederne og videoen herunder. Meget mere om det i næste afsnit.

Og vi runder lige af med det jeg lovede i sidste/forrige uge. Efter megen snak om frokostbordet, blev der givet udtryk for at der manglede folk i december perioden. En del afvikler ferie nu, og rigtig mange drager hjem på juleferie fra d. 10 december. Jeg blev spurgt om jeg på nogen måde kunne blive længere, og være en del af arbejdet med dræningen, og klargøring af det næste store projekt som bliver at bygge drivning rangen om. Jeg vendte det med familien, der gav det mening, da de var/er i isolation, og jeg derfor skulle have boet enten på skolehjemmet eller på en sofa andetsteds. Så vendte jeg det med min chef Mike, da det ville betyde at jeg skulle flytte en skoleperiode til næste december. Heldigvis syntes Mike at det gav fin mening at blive, og få lidt mere med i rygsækken, og tak for det Boss 😉 Så nu bliver jeg hængende til d.20 december.

Og så var det jo planen at jeg skulle til Mexico i Jan-Feb. Men pludselig stoppede kontakten. Jeg har ingen svar fået tilbage fra dem igennem de sidste 6 uger. Og tro mig jeg har skrevet mange mails. Rigtig dårlig stil fra deres side, men det må jeg betragte som deres tab, he he. Så har jeg forsøgt mig andet steds. Og har fået nogle fine tilbud fra USA (Riviera og Wolff Creck) men det var ikke en mulighed for dem at finde et sted jeg kunne bo, og husleje i LA er tung at betale, og at finde et sted i Nevadas ørken er ikke nemt 😉 Så var der tilbuddene fra New Zealand (Tara Iti, Jacks Point, Kinloch og Kidnappers Bay), men der er grænserne stadig lukket. Jeg nævner ikke kun de her steder for at vise hvor jeg kunne komme hen, men for at vise alle, at der er ingen grænser for hvor man kan komme i praktik, hvis man bare lægger noget seriøst arbejde i at komme i kontakt med dem. Alle jeg har snakket med, af dem som er vendt tilbage, er meget interesseret i GK fra DK, så der er ingen grund til ikke at sigte højt og give det et skud.

Og det faldt snakken så på, ved frokost bordet hernede. Og inden jeg fik set mig om, blev jeg tilbudt at tage min 2. udstationering ved Marco Simone. Det behøvede jeg ikke tænke over i 2 sek. Hvilket tilbud? Så fra 6 uger, bliver det til næsten 5 måneder på et kommende Ryder cup anlæg. Det siger man sgu ikke nej til.  

 Så jeg tager retur til Marco Simone i januar, jeg er så taknemmelig overfor min familie, Mike og klubben, skolen og alle der har været med til at gøre det her til virkelighed. Og jeg glæder mig allerede til igen at være en del af dette vilde projekt. Vi ses på grillen. 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Video, video, den kører hele da…

Fredag stod jeg for at klippe, first cut langs alle 18 fairways på en Toro sidewinder, en herlig lille triplex maskine, der er supernem at manøvrere. Det er dog ikke altid helt nemt at se linjerne, ved fx bunkerkanterne da græsset ikke vokser specielt meget for tiden, og der er flere steder hvor det ikke tæller som fairway, men som approach område, og skal klippes anderledes. Efter endt tjans, skulle jeg efterså med krybehvene (Pure Distinction) anden gang på doner greenen, da regnvejr forhindrede sidste del af jobbet i går.

Her er i øvrigt en lækker fly by drone video af anlægget.

Lørdag fri, og når man nu har en Ryder cup bane i baghaven, ja såååh, og man skal også huske at smage på øllet 😉

Søndagstjansen var at rulle greens, det kræver for tiden lidt forsigtighed, da vi ikke kan vende uden for greens, da det ny såede rajgræs skal skånes mest muligt, og så ordne greenside bunkers med Kiki, på bag 9. Det er meget fedt at følges ad 2 mand, og vi for snakket en del om vanding og alt muligt andet.

Mandag startede så klargøring til Pro-am turneringen,med at håndluge alle bunkers på for 9, sammen med Alfredo (Jeps, ham med guldtænderne), J.B lærte mig noget om at trimme kanter på bunkerne, selv om han har tvivlsomme engelsk kundskaber, er det med at høre efter, for ikke mange er mere grundig end J.B. Noget af det bedste ved at være hernede, er at der altid er nogen med kompetencer jeg kan drage nytte af, der er altid nogen med erfaring, jeg kan suge til mig, og jeg kan altid få svar på mine spørgsmål. Alene vidensbanken ved frokost bordet, med både Lara, Victor og Alejandro når han er forbi, er en uudtømmelig kilde af viden, ganske vidunderligt.

Tirsdag væltede regnen ned hele dagen, jeg var afsted med min ven Sandro der var tilbage fra ferie, men snak blev der ikke meget af, da vejret ligesom lagde en dæmper på kommunikationen. Jeg trimmede bunker kanter hele dagen, til jeg til sidst stort set ikke kunne løfte min højre arm, det der med pauser bruger vi jo ikke hernede 😉

Onsdag rullede jeg greens, flyttede og malede huller på bag 9 sammen med Robin. Vi afprøvede et hjemmelavet set up til malingen, bestående af en plexiglas plade og et gammelt flag, for at sikre det bedst mulige resultat, og det virkede perfekt. Pro-am, blev afviklet fra både 1. og 10. tee, kl. 08, så der skulle lidt fart på. Da spil forhindrede mere arbejde på anlægget, ordnede nogen gården og jeg trillede afsted med Buffalo blæseren og ryddede op efter lidt træfældning.

Har lige fundet et par videoer af nogle der rent faktisk spiller banen, som ikke er proer, men dog habile golfere, og det giver et meget godt billede af, sværheds graden, men også de store højde forskelle der er her.

Torsdag skulle der klippes fairways med Ezekiel. Han er stribe specialisten hernede, og han ser ud som om han er støbt sammen med maskinen. Hvis jeg skulle finde folk til at klippe fairways til hvilken som helst turnering, så ville jeg ringe til ham, og laser Joen 😉

Vi slås stadig med store mængder regn, så der er steder der skal undgås, hvilket kan være sin sag i mørket, så vi begynder nu at klipper 50/50 på fairways og det forløb fint. Besynderligt at starte dagen, i nærmest vintervejr og klæder (Tak for lufferne med varme i, Mike) for at slutte i høj sol og shorts, men jeg klager ikke 😉 Dyrelivet er også lidt anderledes end hjemme i DK, som billederne herunder viser.

Bloggen er tilbage igen i næste uge, med mere nyt om fremtidig udstationering, vi snakkes ved.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Alfredo med guldtænderne

Fredag gik med skifte noget af kraven på 9, sammen med Rene og Alfredo. Der er fart på Rene, den ene af tvillinge parret. Også han taler kun spansk, på nær når han som den eneste siger ”Good morning” til mig hver morgen, når jeg passere ryge banden på vej ind af porten til GK gården, ellers er det “Giorno”. hernede

Arbejdet blev superviseret af Alejandro og Victor, og vi for en lang snak om topdressing, og etablering af græs. Frokosten bliver nydt med en stor øl, og jeg får fornøjelsen af både Alex (Alejandro) og Victor til en længere snak om manglen på GK rundt om i Europa (især Frankrig og UK) er hårdt ramt fremtidens GK, robotter og den slags. En kæmpe fornøjelse at der hele tiden er nogen jeg kan spørge om noget 😉

Lørdag blev jeg sendt afsted for singleklippe indspils green og putting green, det betyder ikke noget du er rookie, her er din maskine, afsted med dig 😊, som sagt så gjort, og det gik ganske udmærket, i øjeblikket klippes greens i 3.5 mm. Da det var overstået, var resten af dagens menu at ordne green side bunkere, på alle dem vi kunne nå. Vi er ferie ramt, med 5 mand afsted på en uges ferie.

Søndag fri

Mandag gik med at fixe kraven på hul 1 sammen med Baptiste (det er vigtigt at forstå at P`et ikke udtales 😉) Baptiste er en god fyr, kæmpestor og jeg døbte ham Tyren den første uge, fordi det kaldte Robin ham, men han er blid som et lam. Og han er god til at lærer fra sig, især har han lært mig en masse om rulle græs, og forærede mig et stykke hjemmelavet værktøj, der er fuldstændig verdensklasse til at ligge rulle græs med. Vi har snakket en masse om hans hjemmebane, fremtiden for Marco Simone og hans egen, og alt mulig andet. I øvrigt var det også os der stod for at passe hunden Ryder, den formiddag, da Lara og Alejandro er i Portugal. Ryder hader alle former for blæsere, som vi bruger hele tiden, så det er en konstant kamp med hunden, og at få lov at gøre rent efter sig.

Da arbejdet var vel overstået skulle jeg hjælpe med at klippe fairways sammen med, Alfredo og Eduardo. Alfredo klippede for med rotor klipperen (50/50 klip) og så fulgte Eduardo og jeg efter efter på cylinder klipperne i 18 mm pt. Golf etik er ikke noget, nogen går op i Italien, så da spillerne indhentede os, regnede det med golfbolde om ørene på os, det tager GK crewet ikke meget notits af, og spillerne slet ikke, hvilket er noget af et kulturchok for mig. Måske mest at crewet ikke reagere synderligt på det.

Tirsdag hele dagen med at klippe FW med Alfredo. Alfredo er en af de ældre gutter på holdet, og han kan kun tale spansk, eller det vil sige at han kun taler spansk til mig. Da Lara introducerede mig, fortalte hun alle at jeg skulle til Mexico og derfor skulle lære at tale spansk. Og det tog Alfredo meget seriøst. Det viser sig at Alfredo også taler noget italiensk men, det hjælper mig ikke det store, da jeg forstå endnu mindre af det, men han ar altid flink og smiler i hele hovedet, så man kan se hans guldtænder😉

(Hele snakken om Mexico er nu ved at forstumme, da jeg ikke har fået respons tilbage på de sidste 5-6 mails, og jeg derfor har været nød til at søge andre veje, der er tilbud fra flere steder, bla. Riviera i Californien, Portmanock i Irland, nogle ganske tiltalende steder der konstant er rangeret i top 50 i verden. Ja ja, man må vel blære sig lidt, når man slider hårdt i det, for at få de fine steder i snak 😉. Men lige nu er det klart Wolf Creek i Nevada der er første prioritet. Jeps det er den fra Tiger Woods spillet på PlayStation. Vi er langt i forløbet om at få det på plads, vi ser i næste uge.

I øvrigt slås vi en del med vildsvin hernede, de kommer på besøg hver nat, og efterlader det her.

Onsdag var det så udskiftning af plugs på 3. green sammen med Gigi, Paspalum kontaminering af greens, er konstant et problem vi slås med, og når det for arbejdet sig ind på greens, er det kun en løsning, og det er at skære det væk, så det lavede jeg sammen med Gigi. Han har masser af erfaring fra den slags arbejde, da det ikke var usædvanligt at de skiftede 3000 af dem om året tilbage i Frankrig.

Vi fixedes også lidt på 1. green, med plugs og lavede plugs på 6. green krave. Gigi er so mtidliger fortalt også ham der står for vandet, og jeg er til stadighed chokeret over hvor mange gange, hans navn bliver kaldt i walkien, min. 50 om dagen 😉. Intet fungerer uden Gigi. I mens vi arbejder bliver vi pludselig mødt af en mærkeligt summen, da vi kigger op passere, hvad der må beskrives som millioner af stære over os, i gigantiske flokke.

Jeg har aldrig set noget lignende, det er sort sol i Sønderjylland på steroider, et helt fantastisk spektakel, der forsætter i 10 min. Gigi og jeg deler mange interesser, bla. naturen og billeder. Gigi har en super lækkert pro kamera, så han har lovet at hjælpe med lidt billeder til bloggen. Vi taler om fiskeri, vand, dyrene i det, hvad det kan bruges til, hvor man kan få det fra etc. Havde en video af det, men den kan jeg ikke lige uploade, beklager.

Da vi er færdige, går turen til doner greenen der nu skal skrælles helt ren, så vi kan få den efter sået, så der er frisk hvene til næste sæsons udskiftning af kraver og lignende. Det er J.B på sandproen.

Torsdag skal jeg så single klippe kraven på alle 18 greens, det går smertefrit, og jeg at ved at have styr på tempoet (fuld fart frem 😉) de klippes pt i 8.5 mm.

Så røg jeg tilbage for at fixe de plugs vi havde lavet på kraven på hul 6, da Robin gjorde mig opmærksom på, at vi havde sjusket lidt med overgange, mellem hvenen og paspalum. Og derefter ordne divots på tee stederne på for 9. I næste uge har vi en Pro-Am med 170 spillere, hvor de spiller fra hvid tee (næstlængste hernede, som de færreste bruge til hverdag) Så de skal være ekstra lækre, bemærk her, at backtee (sort) kun bruges til Italian open, ikke engang til en Pro-Am, der er hysterisk langt fra sort tee 😉 Der blev smidt sand på doner green, og eftersået i dag Vi rundede af med at spille fodbold i gården, hvilket er sin sag i sikkerhedssko med stål kappe.

Jeg har forresten lovet hele holdet, dansk mad på fredag, så jeg laver dem sku frikadeller og kold kartoffelsalat, så ser vi om det er noget der duer 😉

Sles vi? Det tror jeg nok vi tør.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Det regner også i Italien

Episode 4

Fri weekenden, gik med alt det kedelige huslige arbejde i lejligheden, indkøb og afslapning oven på en tung arbejdsuge.

Mandag skulle så blive min første gang med en singleklipper. Hernede er der ikke meget snak, du for en kort intro, og så er det bare i gang. Jeg skulle klippe indspils green og putting green. Og fuldstændig som jeg gjorde med Procoren, forsøger jeg at skubbe maskinen, i min iver for at klippe nogle bare nogenlunde lige striber. Det betaler sig ikke 😉 Det går langsomt fremad, og jeg må bare acceptere hastigheden, og lige som jeg syntes det begynder at glide, er jeg uopmærksom et øjeblik og får klippet en fint frimærke fra DK i kraven på greenen 😉 En lille hilsen skal de da have. Efteråret er begyndt at melde sig hernede, så nu er opgaverne omkring udvidet med at blæse bunkerne rene for blade inden de rives, og det samme gælder for greens, så det gik der også tid med.  

Tirsdag blev det besluttet at bruge resten af græsset på doner greenen, til at udskifte et stykke mere af kraven på 14 green pga paspalum kontamineringen. Det skulle min nye ven Sandro og jeg stå for. Vi har dybt os selv team maestro. Eller det vil sige at det navn har jeg givet Sandro, da han er knivskarp omkring det, og han har nok mere forbarmet sig over lærlingen, og syntes at det skulle være et hold navn 😉 Det tog hele dagen, da vi havde mange stop pga spillere, selv om de færreste holdt sig tilbage for bare at slå ind til green, selvom vi arbejdede og kraven ligesom manglede, Italien er ikke at land hvor man agter greenkeepere særlig højt ☹

Onsdag var der præcis nok rullegræs tilbage til at vi kunne udskifte kraven på 11. green også. Endnu en gang røg teamet af sted, i dag var der dog hjælp på, så vi var 4 mand. Men det skulle hjælpe lige fedt på tidsforbruget. Da vi er ved at skære den gamle krave ud, støder vi på en del ”black layer” på de 2 steder hvor green ligesom har run off tilbage med fairway. Der bliver diskuteret hvad vi skal gøre ved det, men inden vi kan nå til enighed, og chefen hidkaldes, graver den ene af tvillinger det bare op, det resultere i at underlaget nu er alt andet end jævnt, og til trods for en ihærdig genetablering af underlaget, kommer det ikke ordentlig på plads i niveau, hvilket betyder at vi må hive flere meter op igen, og ligge det på ny. Arbejdet besværliggøres yderligere af at vi også skal forsøge at fixe en defekt sprinkler lige ved siden af kraven.

I dag havde jeg også fornøjelsen af at snakke meget med den 22 årige italienske lærling. Og her er virkelig en forskel der er til at mærke på måden og indgangsvinklen til vores uddannelse. De går på skole 1 måned om året i Italien, og det er ren teori, kun med henblik på at blive chef greenkeeper. Som han så fint udtrykker det, ”Jeg gider ikke river bunkere resten af mit liv” men jeg tror han har misset noget vigtigt så, for det kræver hårdt arbejde i lang tid, men han har i følge eget udsagn, allerede tilbud fra Roma og Inter som groundsman og fra Schweiz som GK😉.

Og det er jo selvfølgelig fedt for ham, men lige flink er han. Denne lille notits er ikke for at hænge ham ud, for han er super flink og frisk, men måske lidt mere for at påpege en opfattelse, som jeg har hørt fra flere lærlinge. Det handler bare om at blive chef hurtigst muligt, så jeg ikke skal knokle ude i dårligt vejr. Men jeg har aldrig mødt en chef GK eller en hvilken som helst chef for den sags skyld, der ikke selv har arbejdet stenhårdt for at nå der til, og stadig gør. Og hvem er det der siger, at man skal være chef for at have nået noget i branchen? At være chef er ikke for alle, og bør efter min opfattelse ikke være det absolutte endemål for ens arbejde. Vis mig en chef der ikke drømmer om en god kompetent første mand, eller et helt crew af dedikerede kompetente GK. At finde en rolle hvor man er glad for og tilfreds med, respekteret for sin kunnen og mulighed for at dygtiggøre sig, hvis man ønsker det, må da være drømmen? Så er det ligegyldigt hvad titlen er. Nå, det var lige et sidespring.  

Alt sammen blev i øvrigt lavet mere eller mindre konstant regnvejr, så der var rigeligt at se til, men vi nåede i mål. Ved dagens afslutning var der fint besøg fra det new zealandske rugby landshold ”All Blacks”

Det er nogle solide fyrer, Baptiste der står i midten, er på min størrelse, plus 20 kilo muskler, og han ligner jo en dværg i sammenligning med de gutter.

Torsdag morgen møder vi ind til skaderne efter en nats kraftig regn. Den står på reparation af skylle render i stort set alle bunkere på anlægget og det er uden brug af maskiner, da alt hernede er gennemblødt. Til trods for at anlægget er mere eller mindre ny opført, så tåler det ikke de store mængder regn. Som billedet viser, er det alle sammen lavet med carpillary concrete i bunden, og det dræner fremragende, men forhindre ikke vandet fra banden i at smadre kanterne.

Så fat i skovl og rive, og afsted. At skovle drivvådt sand i så mange bunkere er tungt arbejde, men hvis de nu havde regulære skovle, ville det hjælpe gevaldigt, fatter ikke hvorfor alt deres værktøj er uden håndtag i bunden, det er der absolut ingen fordele ved. Nå, ikke mere piveri. Det ene ben foran der andet. Efter at vi har fået rettet op på skaderne, var det afsted med endnu en eftersåning af de tees jeg syntes trængte mest. Det er ikke svært at se forskel, når man kan se de forreste tees i baggrunden 😉

I morgen venter første klip af de eftersåede fairways, det bliver herligt at se rajgræssen få striber.

Vi snakkes ved, om en lille uge.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Uge 2ish

Episode 3

Fredag var første dag i baglommen på vandingsmester Gigi. Og han kan så sandelig noget med vand. Et par defekte FW sprinklere skulle lokaliseres og justeres på plads. Vi har store problemer med at vandet der løber til tee sprinklerne er fuld af sand, og silt partikler, der gør at sprinklerhovederne ikke altid kommer med ned, når vandingen afsluttes, det sørger vi så for manuelt ☹ Vandet kommer fra en flod der løber langs med banen. Jeg er blevet vist hele computersystemet omkring sprinkleranlægget, og resten af dagen gik med at rense filtere i de 3 store pumper, der driver det hele.

Møgbeskidt, men lærerigt, og jeg glæder mig meget, til at rode meget mere med vandet. Så blev der sluttet af med fredags bajer i gården, jeg mødte Alejandro Reyes (Ham fra T.A.S) hvor vi fik vendt næste uges store eftersånings projekt, en meget interessant herre, der oser af viden og entusiasme.

Lørdag var finale dag for amatørmesterskaberne. Vi blev voldsomt forsinket, pga af regn og torden, men fordrev tiden med at spise hjemmebagt kage 😉 Da det havde passeret, røg vi hurtigt afsted, og rullede greens, selvfølgelig håndrev vi bunkers og flyttede huller, hvor der i dagens anledning blev malet hulkanter. Det var en lækker BMW som hole in one præmie på hul 7 (Der hvor Molinari lavede hole in one til Italian Open) Virkelig et svært par 3 hul, uanset hvor pinden står, og der var desværre ingen der løb med bilen. Der var stor ros til anlægget fra både BMW og fra ledelsen, hvilket jo altid er rart.

Søndag eftermiddag mødte så franskmændene (Robin og Baptiste er i øvrigt en slags assistenter for Victor) Lara, Victor, Alejandro og jeg selv ind. Eftersånings planen skulle gennemgås og tekniker skulle afprøves. Fairways (Paspalum) er så småt på vej i dvale, og skal derfor eftersås med en et årig italiensk rajgræs (Lollium multiflora) og topdresses. Greens skal have en tur med Procoren med 5.5 mm hugpiber i 60mm dybde, og topdresses. Kraverne på 4,5 10, 14 og 18 green skal skiftes ud.  Teestederne skal ligeledes eftersås med samme rajgræs og topdresses.

Alejandro spurgte om jeg havde brugt en procore før, hvortil svaret var at jeg kun havde set videoer af hvordan man gør. Super, siger han, viser mig hurtigt hvordan den fungere, og sender mig derefter alene afsted til 2. green. Snak om ilddåb 😉

Mandag satte den store operation så i gang på for 9 der er lukket 2 dage, uden Lara som skulle afsted til Milano for at modtage prisen, for årets greenkeeper i Italien, stort og velfortjent tillykke til hende. Jeg eftersåede 18 teeboxes 2 gange med min lille gandy, og for at være sikker på at rajgræssen kun kommer inde i boksen, måtte jeg så alle kanterne i hånden. ”Cookie” Spaniens bedste golfmekaniker er på besøg denne uge, for at undervise mekanikeren hernede.

Tirsdag blev der skåret rullegræs til at erstatte kraven på 4 og 5 green, der er invaderet af paspalum. Vi skærer selv alt rullegræssen fra en doner green, der var en del af det gamle anlæg. Når vi har skåret kraven på green, håndluges det hele for Paspalum rødder, det hele rettes af, og så ryger den nye rullegræs i. Aner ikke hvor m2 vi har lavet, men vi var i gang i 12 timer, og ryggen kan godt mærkes. Jeg arbejder meget sammen med italienske Sandro. Sandro taler så godt som ingen engelsk, men han er en herlig fyr. Han er tidligere kjolemager for Laura Biagotti som er firmaet der ejer banen. Han ved ikke noget om golf, men han er uden tvivl den største perfektionist hernede. Vi hygger os sammen, uden at kunne taler sammen. Men vi laver fagter, gætter, opfinder vores egen ord, og google translate hjælper os på vej. Dagens emner nåede at runde følgende: Vores børn, vin, mad, hjemmebryg, romersk arkitektur, vikinger, græs, Danmark, Italien og rejser, alt sammen uden at have et fælles sprog, fantastisk oplevelse.

Onsdag var det så bag 9 der skulle under kærlig behandling. Det stod eftersåning af 20 teeboxer, Der bliver sku gået nogle skridt de her dage, og der var besøg fra det italienske forbund der gerne ville have en forklaring på hvad jeg gik og lavede, det fik de plus en demo. Dagen blev rundet af med, ja hvad ellers, mere rullegræs 😉

Torsdag endnu en rullegræs dag, krave på, 10, 14 plus sorrounds og 18 skulle også skiftes ud. 12 stive timer, med tørv, gør godt i den lange ryg. Det der med at arbejde 12 timer om dagen, med kun en kort frokostpause, er hård kost, men der er ingen her der piver, vi moser bare på. Det er dejlig følelse af fællesskab når hele den lille hær med lys på, ruller ud af gården samtidig, traktorer lastet med topdressere, workmans fulde redskaber, en infernalsk larm og walk talkier der hyler og skrater, herligt.

Fredag åbnede banen igen. Jeg havde nær fået den morgenkaffen jeg ikke har fået, galt i halsen, da jeg fik besked på at stå for course set up på for 9. Så for helvede, nu kører bussen. Jeg pakker min workman med alt der skal bruges. River, afdugnings kost, rygblæser og benzin, pandelampe, walkie og fornødenheder. Der skal flyttes tee markers, afdugges greens, rives green side bunkere og tømmes skraldespande, inden der kommer spillere. Hold da kæft der var fart på, og de sidste dages hårde arbejde kunne for alvor mærkes nu. Da jeg er nået til 7. green er chefen i walkien ”Hvor langt er du Martin” jeg svarer og for besked om at det skal gå hurtigere. Hurtigere? Jeg løber jo allerede. Hun spørger om der er noget jeg har brug for, hvortil jeg svarer at det ville hjælpe hvis nogen kom med en defibrillator på hul 8 😉 Heldigvis frembragte mit forsøg på humor en latter i den anden ende. Dagen blev rundet af med stor high five fra chefen, så alt er godt. Jeg rundede af med en god frokost og kan nu se frem til første fridag i 12 dage.

I hører fra mig nærmere jul.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Uge 1

Ankomst til Rom forløber uden problemer, der var styr på bagagen og de påkrævede dokumenter (til trods for at der var ligeglade med at tjekke det ved ankomst 😉 Chefen Lara tager imod mig i lufthavnen, og allerede der indtræffer det første pinlige øjeblik, da hun ligger an til en traditionel hilsen, med kindkys, og jeg bare stikker næven frem, hvilket føre til en akavet form for nuckles, så er vi ligesom i gang. Lara er super cool, snakken går i bilen om alt muligt golf relateret, GK relateret, familie, rejser etc. Der er meget at tale om, ligheder, forskelligheder, golf, GK og alt muligt andet, det føles lidt som vi kender hinanden lidt allerede, og den løbende kontakt de sidste uger, har helt sikkert bidraget til det. Da vi ankommer til lejligheden de har sørget for til mig, opstår der nærmest håndgemæng om hvem der bærer de tunge ting 😉 De har fixet en ca. 35 m2 spritny lejlighed til mig, med alle bekvemmeligheder, vaske og tørretumbler, køkken og det hele, alt sammen med klubhuset lige rundt om hjørnet og 2-3 min gang til GK gården. Og jeg får frokost i restauranten, ja tak 😉 Sikke en luksus. Senere på aftenen mødes Lara, førstemanden Victor, de er begge spaniere og den franske del af holdet (Robin, Gigi, Jean Baptiste, og Baptiste) og jeg, til pizza og øl på et lokalt sted. Super hyggeligt at møde en stor del af holdet på den måde. Fredag møder vi ind kl. 6 og alle arbejdsopgaver bliver fordelt. Jeg skal sammen med Victor ud rulle greens og ordne greenside bunkere på for 9. Og det er ikke meningen jeg skal stå og kigge på, inden jeg for set mig om, sidder jeg på rulleren, som jeg ikke kender, på en green jeg ikke kender, og Victor siger bare ”Vamos” og smiler. Så jeg ruller derudaf, laver kæmpe bananer, og kæmper med den kun trækker i en side, prøver at undgå at rulle i havet af bunkere, og alt muligt andet. Men alt er godt, og jeg finder mig til rette på maskinen. Vi gennemgår hvordan Victor ville have revet bunkere (Den austrakle måde) og snakker en del om det. Victor kan sit kram, han har en master i agronomi, 10 års erfaring og har blandt andet arbejdet på Carnouestie. Det er en så fantastisk flot bane, og billederne yder ikke retfærdighed, men i skal ikke snydes. 20211017_082630 Lørdag har jeg fri, og bruger tiden på at få handlet lidt småting ind, fik alt elektronikken på plads, og arrangeret alt i lejligheden, så kan finde mit grej om morgenen i mørket. Jeg var lige forbi putting green og driving range for at holde spillet lidt ved lige. Greens ruller permanent 11.5 til 12.5 på stimpen, så det er med at holde tunge lige i munden. Søndag var første weekend vagt. Det forløb lidt som fredag, ud og rulle greens og ordne bunkere med Robin. Han er holdets dygtigste golfspiller i hcp 0. Vi snakkede en del om set up, fokus punkter i forhold til dette, og alt muligt andet, han er klart en af det bedste på engelsk og dygtig til at lære fra sig. 20211017_173613 Mandag var så første rigtige dag. Her møder jeg resten af holdet, der er består af to italienere (Sandro og Nikola) alle latinoerne fra El Salvador og Ecuador (Ivan,Edgar, Eduardo, Kevin og Rene der er tvillinger,  og et par stykker jeg ikke endnu kan navnene på, det går rigtig stærkt hernede) Vi skal gøre klar til det italienske amatør mesterskab, med BMW som hovedsponsor, så det hele skal spille max til den kommende weekend. Halvdelen af os ryger på bunkere, håndlugning, kant trimning, blæsning og gennem rivning. 73 styk, sæt i gang drenge 😉 20211020_122114 Tirsdag er samme menu. Men lidt af dagen foregår sammen med Sandro med at håndluge teesteder, flytte klodser og rette nedslagsmærker. Sandro taler stort set intet engelsk, kun italiensk og lidt spansk. Det medfører nogle utrolige fagter, og gestikuleringer, men vi for det til at virke, og faktisk til ligefrem at hygge os, til trods for at vi knap kan kommunikere. Jeg er blandt de ældste hernede, men Sandro er 44, så vi er lidt i samme båd og laver store armbevægelser når vi snakker om vores børn 😉 Vil lige sige at deres tee steder, er nærmest uden sammenligning (med min sparsomme kendskab til anlæg på den højeste hylde), knivskarpe, fuldstændig plane og kæmpe store, og med 72 af dem, er der nok at singleklippe. Onsdag ryger jeg afsted på triplexen og klipper greens, endelig noget jeg kender 😉 Skal igen lige vende mig til den nye maskine, men det går hurtigt. Da det er overstået, er direkte tilbage til bunkerne resten af dagen. Det her med at arbejde 7 timer i streg uden pauser er sku hård kost for en gammel magelig dansker, der sætter pris på en kop kaffe, men de unge knægte stryger bare derudaf, så jeg må bare følge med. 20211020_091524 Torsdagen står på greens setup med Robin. Skære sprinkler hoveder fri, flytte huller, ordne greenside bunkere (igen), rulle greens og blæse alt rent. Vi snakker en del om metoder til at flytte huller, pin placeringer og lign. Robin ved virkelig hvad han laver, med erfaringer fra andre dele af verden, og flere år på Golf National i Frankrig. Jeg er i gode hænder hernede, og jeg suger til mig af alt hans viden. Det er sjovt der er så mange ting, der ligner det hele derhjemme, og på samme tid er alt anderledes. Maskinparken er 100%  Toro, og de har rigeligt af maskiner, men de står ude hele året. GK gården er vel efter danske standarder knap til at bruge, der er ikke et decideret værksted, der er intet lager til stumper (stakkels Kevin der ligger på jorden, når han skruer og altid skal bestille stumper hjem, hvis noget skal laves. Her er ikke en rigtig vaskeplads, eller noget tryk på vandet. Ingen omklædning eller frokost stue. De henter benzin på tanken i store 20 l dunke. Men de for det til at virke, har trods alt lige afholdt en Europa tour turnering, og Ryder cup folkene er mere eller mindre tilfredse med forløbet indtil videre. 20211021_071523 Har haft møde med Lara om hvordan vi tilrettelægger de næste 5 uger, for at jeg kan lære mest muligt, og det skal bruges meget tid sammen med Gigi der står for alt vandings relateret, hvilket jeg glæder mig meget til. En masse omkring set up af banen og lidt tid med ting jeg ikke har prøvet (singleklipper, entreprenør maskiner etc). Nå det var lige hvad i kunne få i denne omgang, næste afsnit bliver krydret med lidt historier uden for golfbanen. Stay tuned 😉
Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Hvordan det hele startede?

Vejen til at blive greenkeeper, er for en del i denne branche, en besynderlig og ofte tilfældig vej, men det betyder ikke at branchen mangler engagement, flid og masser af sjove historier.

Min egen vej er som ovenstående, dog lidt mindre besynderlig, men til gengæld total tilfældig.

Siden jeg var en lille purk på bare 11 år (i 1992), har jeg haft et arbejde i en eller anden form. Faktisk var mit første job at slå græs 1 gang om ugen, for min børnehavepædagog Hanne, for små 10 kr. pr. gang, husker stadig følelsen af at høre mønterne. klire i min lomme, efter endt arbejde. Og da jeg var knægt, stiftede jeg lidt bekendtskab med golf, via sommerskole, i Sydsjællands golfklub i Mogenstrup.

Herefter gik det slag i slag, både golf, jobmæssigt og skolemæssigt for den sags skyld. Først avisdreng for Næstved tidende hver dag, og reklamer i weekenderne, selvfølgelig på cykel i al slags vejr. Så videre til flaskedreng, picolo, vikar, pædagogmedhjælper, autolakere, fyrværker, bartender, security, lærer, havemand og sikkert 100 andre jobs, jeg knap husker. Der er samtidigt blevet læst både HF, til Autolakere og Pædagog, dog blev ingen af studierne færdiggjort.

Men vejen til greenkeeping husker jeg tydeligt (Skulle jeg nok også helst, da det kun er 2 år siden 😉

Mens jeg render rundt og passer haver, slår græs på boldbaner, og klipper hæk på plejehjem i Greve, ringer min svigermor til mig “Hej Martin, min tækkemand søger folk, og så tænkte jeg om det ikke var noget for dig?” Jeg smilte ved tanken, og måtter erkender at min svigermor kender mig, og hun ved jeg er tiltrukket af nichebrancher.

Det blev en kort opringning til tækkemanden, så var samtalen på plads. Under samtalen faldt snakken på mangt og meget bla. golf. Nå, men jobbet blev ikke mit, han valgte en gut med tømrer erfaring. Men han spurgte dog efterfølgende om han måtte give mit tlf nr til en anden? Det måtte han da gerne, og den anden var, på daværende tidspunkt formand i Marielyst Golfklub.

De stod og skulle bruge en greenkeeper akut i august måned. Jeg havde en længere snak med chefgreenkeeper Mike Zcuba og vi blev enige om et møde. Mødet endte med en aftale, der betyd at jeg tiltrådte MGK i august 2019, og i løbet af relativ kort tid blev vi enige om at det her, kunne drives længere, og i marts 2020 indgik vi en uddannelses aftale, med mig som elev i ny mesterlære.

Det betød at jeg sprang grundforløbet over, men som supplement hoppede jeg på PØM kurset på Roskilde Tekniske Skole, med Jens, som underviser, hvilket viste sig, at være noget af det der kom til at forme måden jeg ser GK på, men det kommer vi til senere. Studie tiden elsker jeg, jeg er så heldig at have en vanvittig dygtig makker i Adrian fra Royal og tiden på skolen flyver afsted. Ny mesterlære betyder at der ingen praktik er, da den foregår på arbejdspladsen i hele forløbet. Så en dag på skolen kommer Yon Yoeun (Ledreborg) og fortæller om et 4 ugers praktik i Skotland, som han har haft igennem skolen. En super fed historie, som Yon fortæller meget passioneret omkring.

Jeg spørger ind til om vi alle kan det? Og svaret er ja, men at ingen i ny mesterlære har gjort det før, men det er muligt. Det tænker jeg skal vendes med chefen, og det bliver det, indgående. Vi bliver enige om hvordan det kan lade sig gøre.

Herefter snakker jeg med min anden chef 😉 Vi snakker om tidsrammer iforhold til arbejde, mulige perioder, evt. arbejdsopgaver, alt hvad der kan have relevans for en lang udstationering. Mike møder mig i alle mine tanker, ideer og bekymringer. Og hjælper mig med at lægge en plan for hvad der er muligt. Efter at have vendt det hele med Pernille Bjerre (praktik koordinator) fra skolen, så begynder min jagt på praktiksteder.

Jeg bruger alle mine nye bekendtskaber i branchen til at spørge om råd, og vejledning, og gøre brug af en FB-gruppe (International greenkeepers for hire) til at bringe et opslag omkring hvad jeg søger, en beskrivelse af mig, og mine kompetencer. Jeg forventer ikke det store, men jeg skal lige love for at responsen kom hurtigt.

Der kom tilbud fra Belgien, England, New Zealand, Frankrig etc. inden for de første 24 timer. Det føltes som om alt kunne lade sig gøre. Jeg gik med en tilbud fra Frankrig fra Les bordes. Et af det mest eksklusive anlæg i hele verden, men ikke af den grund, men fordi chefgreenkeeperen var Lee Strutt, tidligere bestyrelsesmedlem i Bigga (Den britiske greenkeeper forening). Mentor for Future Turf Managers Initiative, examinator for Master Greenkeeper certificate og den eneste i verden med udmærkelse fra 4 forskellige greenkeeper forbund (England,Canada,USA og Australien). Hvis ikke han skulle kunne lære mig noget, hvem skulle så? En gylden mulighed der bare dumpede ind i min indbakke.

Vi udvekslede masser af mails igennem 4 måneder, han spurgte ind til hvad og hvorfor jeg ville lære hvilke ting, og vi udformede en plan for hele mit ophold på 6 uger, og der blev sørget for et sted at bo. Alle papirer blev skrevet under og jeg skulle til Frankrig d. 15 Oktober Jeg skulle primært beskæftige mig med vandingsanlæg og sidde med til planlægningsmøder etc. Alt var i skønneste orden, og jeg glædede mig helt vildt til at være i lære hos en så kompetent chef greenkeeper.

Men, men, men. 6 uger inden jeg skulle afsted, meddelte Lee mig, at han og Les Bordes ikke kunne blive enige om en ny kontrakt, så han var fratrådt med øjeblikkelig virkning. Og det betød at vore aftale også var annulleret. Jeg må indrømme at det var et hårdt slag for mig. Panikken bredte sig med lynets hast, og pulsen var på højde med omdrejningerne på fairwayklipperen (JD 8700 precision cut) jeg var afsted på da jeg fik beskeden. Lee var hurtig til at hjælpe mig lidt på vej, med en udstationering hos Steve Chappel ved Royal Bled i Slovenien, en af dem han har været mentor for. Også en yderst kompetent herre.

Jeg tænkte lidt over det fine tilbud, men Slovenien i Oktober-November lyd noget mindre fantastisk, end Frankrig og Lee, eller måske endnu længere sydpå. Og nu bebrejder jeg ingen for at tænke ”Din forkælede tåbe, tag nu den mulighed, den bliver jo serveret for dig). Men jeg besluttede mig for at afsøge andre muligheder. I mellem tiden har jeg kontaktet et hav golfklubber rundt om i verden, og der mangler ikke tilbud, er til stadighed overrasket over respons raten, (Mine fremtidige udstationeringer vender vi tilbage til på et senere tidspunkt). Men jeg vender det hele med mit netværk (i ved selv hvem i er 😉), og min egen mentor Ralph Siddons.

Der er stor enighed om at målet må være et top 100 anlæg. Og jeg bliver nu forelagt at måske Marco Simone i Italien, der skal være vært for Ryder Cup i 2023, kunne være en mulighed. Jeg skriver til Lara Arias der er chef, midt under Italian open, perfekt timing ik? Men under turneringen bliver der lagt et godt ord ind for mig, og der går ikke længe før hun vender tilbage. Det bliver til mange mail og et zoom møde, og bum så falder det på plads, mindre en 3 uger før jeg skal tage af sted.

Det blev en lang indledning, men jeg syntes det hele er noget mere interessant hvis i, også fik lidt baggrunds historie med, om mig selv og hele forløbet op til. I kan jo altid springe videre til det, det hele handler om med det samme.

Første opdatering fra første uge følger snarest muligt. 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar